Hvem er de rettroende?

Det kan være svært at hitte rede i, hvem der i grunden hører til de gode, og hvem der hører til de onde. De gode har meget travlt med at fremhæve sig selv som tilhørende de rettroende.

Imellem skriver de rettroende om "den indre svinehund", der styrer de ondes hårde tone i debatten.

Det fik mig faktisk til at fundere lidt over, hvad den indre svinehund egentlig er for en størrelse, og hvorfor den før i tiden af og til blev trukket ud af grisestien. Nu er det godt nok sådan, at jeg i mine unge år har muget ud i mangen en grisesti – men alligevel

Vi kan nok hurtigt blive enige om, at grise ikke er det mest renlige dyr, og de er i hvert fald ikke stuerene, og bliver det nok heller aldrig, og når de går der og roder med snuden i skidtet, er de faktisk nogle svin.

Jeg ved som sagt ikke hvad den indre svinehund er for noget, men jeg er ikke så sikker på, at det er noget pænt. Jeg har lagt mærke til, at det er de rettroende, der bruger udtrykket om andre, der nok ikke er rettroende, men hvordan kan de rettroende vide hvad en indre svinehund er for noget, det har jeg tænkt meget over.

Dem der bruger udtrykket må jo kende til den indre svinehund, ellers giver det jo ikke rigtig nogen mening at benævne medmennesker på denne måde, og hvis man nu er indehaver af sådan et dyr, tror man selvfølgelig at alle andre også har en, men jeg ved ikke om det er tilfældet.

De rettroende barsler ofte med sofistikerede debatformer, når de kommer til at boble over med mærkværdige udtryk, der jo skal fortælle os andre om, hvad der er rent, og hvad der er møgbeskidt, og hvem der er klamme skimlede kældermennesker, og hvem der er stuerene og ikke stuerene, led lutheraner, white trash, nazist og så videre og så videre. Vi bliver også ind imellem belært om, at det er meget vigtigt at bruge et pænt og rent og sobert sprog og passe på tonen og tale pænt om andre, og det er jo godt vi har nogen til det.

Det må jo egentlig ikke være særligt rart at gå og gemme på sådan en størrelse, og jeg kunne forestille mig, at bliver den indestængt og ulmer for længe, ender den jo med at vokse sig stor og fylde for meget, og kommer nemt til at skvulpe over og forurener tilværelsen for mange.

Jeg kan huske, at det heldigvis er sådan, at når man går der midt i skidtet, bliver sanserne mere og mindre bedøvet, og det er jo vældig rart, men den friske luft uden beklumrede dufte er nu at foretrække.

Men som sagt, jeg ved ikke rigtig, hvad udtrykket den indre svinehund indeholder af mærkelige betydninger. Det må selvsagt være noget ubehageligt, der helst skal lukkes inde for ikke at forurene for meget.

Del siden