Er opdragelse skadeligt?

 Der bliver ofte skrevet og talt meget om opdragelse af vores børn, men jeg savner ofte en formel med, hvad vi mener med opdragelse? Jeg vil tro, at de fleste med opdragelse mener, at børn skal lære at opføre sig ordentlig. 

Jeg er faktisk kommet frem til, ud fra egne erfaringer og hvad jeg ser til daglig, at vi så vidt muligt skal undlade at opdrage, men nøjes med at beskytte og være forbillede for vores børn – børn gør det vi gør. Jeg vil i grunden gå så vidt at sige, at hvis nogen skal opdrages, er det os forældre, der skal lære at opføre os ordentligt over for vores børn.

En bekendt og jeg havde en samtale en dag, hvor vi kom ind på børneopdragelse, og hvordan man uforvarende og ubevidst kan komme til at lave fejl og måske komme til at skade barnet. Vi var enige om, at vi forældrene har ansvaret for vores børn, og selvfølgelig kan vi komme til at opføre os uhensigtsmæssig og skade dem, og hvis det sker, må vi også påtage os ansvaret, og her var det så, at der faldt nogle temmelig tankevækkende ord i samtalen – at det aldrig vil blive anderledes. Fordi vi forældre ganske enkelt ikke kan bære ansvaret, hvis vores børn får følelsesmæssige problemer.

Jeg deltog i en gruppesamtale for en del år siden, hvor jeg kom for skade, at nævne min holdning til, hvem der er ansvarlig, hvis vores børn for eksempel får psykiske følelsesmæssige problemer, og Ikke en i gruppen var enig med mig – vi kunne ikke være ansvarlige for vores børns følelsesmæssige lidelser, det var en alt for stort en byrde at påtage os som forældre, fik jeg at vide. Efter denne chokerende melding blev jeg i hvert fald klar over, hvis ikke jeg havde været det før, hvor fastlåst denne holdning er i al almindelighed.

Det er dog trods alt efterhånden almindelig anerkendt, at undertrykte følelser efter voldsomme begivenheder, senere kan give følelsesmæssige problemer. Det gælder politifolk, det gælder udsendte soldater, det gælder involverede i trafikuheld og i det hele taget traumatiske hændelser.

Det gælder dog ikke barndommens traumer, her bliver forklaringen for det meste blandt andet – det sidste nye med generne, og en anden meget brugt årsag for tiden er, at psykiske sårbare børn nemt kan få følelsesmæssige problemer. Men spørgsmålet er jo, hvorfor nogle børn er psykisk sårbare, og det er de efter min opfattelse selvfølgelig fordi de har været udsat for svigt. En bekvem ombytning af årsag og virkning for at slippe for ansvaret.

Det kunne være dejligt, hvis vi forældre, i stedet for opdragelse, havde overskud til bare at nyde børnene og ikke – for det meste ubevist – påføre børnene vores egne skader, de fleste af os er belemret med.

Min egen strategi, en øvelse i at tælle til ti, jeg synes, det virker ganske udmærket.

Del siden